Grove og kernefyldte knækbrød
En af mine kunder kom forbi med hjemmebagte knækbrød – hold nu fast det var gode. Sprøde, velsmagende og fulde af kerner. Den opskrift måtte jeg eje og deler den nu med jer!
Ingredienser:
1 dl havregryn
1 dl Sesamfrø
½ dl Hørfrø
½ dl Chiafrø
1 dl Solsikkefrø
1 dl Græskarkerner
3½ dl groft mel (Rugmel, grahamsmel…)
2 dl Vand
1 dl Olie
1 tsk Salt
1 tsk bagepulver
Rør alle ingredienser sammen og del dejen i to portioner. Hver portion rulles tynd ud mellem to stykker bagepapir på en bageplade. Fjern det øverste stykke bagepapir og skær delen for med en kniv, dér hvor knækbrødet skal deles efter bagningen (for at snyde hjernen så del i små stykker ;-)). Bag knækbrødet midt i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter til det er gyldent. Lad knækbrødet afkøle på en bagerist, og opbevar det i en lufttæt beholder for at bevare sprødheden.
God fornøjelse.



0 kommentarer