“Hvad er dit drømmejob?”
….. Denne overskrift så jeg lige i en reklame fra ASE.
Kan man virkelig finde ud af sådan noget? Er det virkelig bare et spørgeskema og så er den klaret? Jeg går straks i gang og har store forventninger… Efter 10-12 spørgsmål kommer resultatet! Er I klar? Jeg skal være læge :-D….tja i en alder af 45, skal jeg i følge testen tage en ny uddannelse! og MIG der hader nåle og blod, bare en byld eller tanken om at rode i andre mennersker gør mig svimmel.
Kan undres over at en fagforening med respekt for sig selv kan sætte noget så useriøst op, resultatet er 1 erhverv, ingen slinger i valsen eller er der… i mit tilfælde var det så ”læge”… så kan man så gradbøje udfaldet lidt, for jeg beskæftiger mig jo lidt med sundhed, jeg hjælper jo andre i form og så stopper den også dér.
Jeg ved der er mange der søger med lys og lygte efter meningen med livet, drømmejobbet, mål, uddannelser, efter uddannelser, endnu en uddannelse og de er lette ofre for denne type test.
NEJ, der er kun en måde at finde ud af det på og peger på DIG! DU ved hvilke ressourcer du har og har det bedst med at have! Skriv dem ned – læg dem op foran dig og reflekter over hvor disse ressourcer passer ind. Reflekter over hvorfor du er i det job du er i NU – og hvilke tanker du gjorde dig før du fik dit job. Da du tog din uddannelse – var den langt fra den drøm du havde om dit fremtidige job?…
Ja, jeg foretager mange type-tests men disse er ikke retningsbestemt i forhold til én fagtype – testen er retningsbestemt i forhold til dine værdier – det der virkelig driver dig.
Vi skrives ved 🙂



0 kommentarer