Han finder nok en anden der er yngre og ser bedre ud end jeg…
Jeg gentager lige hendes kommentar “Han finder nok en anden der er yngre og ser meget bedre ud….”
Hvad tænker hun dog på var min tanke og mit spørgsmål flyver ud af munden på mig ”Sig mig engang venter du på det sker?”. Jeg kigger ned ad hende og ser hun har dresset sig up til selvhad og konflikt! Der er ikke noget kærlighed at spore i hendes påklædning eller adfærd som taler for at hun har fokus på, at et forhold er et kompromis, daglige kærlighedserklæringer, kys, flirt, sex, samarbejde og det at man gerne må se ud som noget man vil kaste sig kærlighed på….
Kvinden har skruet helt ned for charmen, der er så meget i overfladen som afspejler at hun ikke ønsker forholdet til sigselv – det gør at forholdet til hendes mand ikke fungerer optimalt. Hun står på en skillevej og jeg kan vælge enten at have ondt af hende og lade hende fortsætte selvdestruktionen eller vælge at ruske lidt op i hende, redde hende fra det negative tankespin. Jeg rusker i hende med mit direkte spørgsmål, og selvom hun venter på min rusken så overrasker det hende alligevel…Det er hendes ansvar at tage kærlig vare på sigselv!
Lige nu har hun sat sig i en venteposition og venter på at hendes mand skal gå fra hende, venter på at blive vraget til fordel for en anden så hele verden kan se hvor synd det er for hende, alt sammen fordi hun i virkeligheden bare ikke havde lyst til sigselv længere… Der er ingen glæde eller sexualitet at spore i hendes ansigt eller påklædning, tøjet er nærmest bare smækket på i lag på lag og håret har vist ikke lige været gennem en kam længe, intet der gør at hun viser sigselv nogen synderlig interesse!
HELT ærligt….nej, jeg siger ikke ”hvor svært kan det lige være…”, jeg siger hvad bilder hun sig ind! Skylder hun ikke at vise sig selv noget kærlighed? Har hun stillet sig selv spørgsmålet ” vil jeg være gift med migselv”? Et meget kraftfuldt spørgsmål som jeg faktisk ikke tror hun på sin skillevej kan se for sig.
Jeg skal ikke sige at alle nødvendigvis skal shine sig op til lir hver dag – men ligefrem at give op overfor sigselv og forholdet, og slet ikke bare gøre det mindste for at vække positiv interesse frem for at ligne en hjemløs som man godt kan få lidt ondt af.
I desperation af selvhad har hun klædt sig på til at blive smidt ud til fordel for en med lidt mere selvkærlighed. OG alligevel ved jeg, at det slet ikke er det hun ønsker – for til mit spørgsmål svarede hun ”øh, nej da!”.
Der skal arbejdes på et forhold, der skal arbejdes for at holde fast i gnisten. PAS PÅ med at komme så langt ud at du bliver selvdestruktiv. Jeg tænker også i denne case, hvor hendes mand er?! OG på den anden side er det hendes projekt at komme tilbage til et gladere ”jeg”. Det hele starter indefra og ud hele vejen tilbage til kærligheden til sigselv og familien. Denne case er ikke enestående – men slående at folk slår selvkærligheden fra…
I mit eget tilfælde giver selvkærlighed mig fred, glæde, inspiration, selvværd, energi, lyst til at give … ALT det jeg sender ud får jeg tilbage fra min partner og minder mig hver dag om at det faktisk er en glæde på alle fronter, at man lige ofrer lidt tid på et dejligere spejlbillede. Bedst af alt får jeg et harmonisk forhold til migselv og mine kære – det skylder man jeg’et, partneren og familien.
Vi skrives ved 🙂



0 kommentarer