Yoga – mere energi, styrke og smidighed
Hvorfor yoga?
Tre simple ord der beskriver yoga er styrke, balance, livskraft
Interessen for den 3000 år gamle bevægelsesform yoga er indenfor de sidste blot tyve år seksdoblet. Af de de mange yogier møder vi alt fra de travle voksne i alderen 30-45 der jonglerer med karriere og familieliv, til de ældre pensionerede der som gevinst gennem yogaen får mentalt overskud, styrke, smidighed, en sundere livsstil mv.
Der er så mange gevinster gennem yoga, og bevægelsesformen har slet ikke vist sig endnu, i sin fulde form. Hverdag med stress, skærmtid, manglende kontakt af samme årsag ….vi er slet ikke nok tilstede i vores liv, så behovet for bevægelsesformer der gør dig bevidst om din tilstedeværelse, er endnu mere aktuelt i dag end for 20 år siden.
Her er et udpluk af hvad yoga gør for dig:
. Balance imellem krop og tanker (sjæl)
. Omsorg og respekt for vores fantastiske krop . Fokus på åndedræt . Fordybelse ved meditation . Målrettede afslapningsøvelser . At lære sin krop at kende i bevægelse ved hjælp af yoga-stillinger . At mærke forandringen i smidighed, styrke, balance og livsglæde . Forebyggelse og bearbejdning af stress
Hvad har yoga gjort for mig – og hvorfor jeg er yoga instruktør!
I ca. 15 år har jeg dyrket yoga og løbende uddannet mig som instruktør og thaimassør, men før den tid har jeg deltaget i utallige kurser i personlig udvikling og mindfulness.
Yoga og meditation er blevet en del af min dagligdag. Morgenen starter allerhelst med en kort yoga-seance for mig, men allervigtigst er det, at jeg, ved hjælp af yoga, har lært at bruge min krop så hensigtsmæssigt i hverdagen, at jeg ikke længere er plaget af smerter i skuldre og nakke, og jeg har stort set aldrig væske i fødder og ankler, som det var tilfældet tidligere.
Kort fortalt føler jeg mig styrket og fuld af livskraft og glæde.
Velkommen til yoga-lektioner hos mig.
Jeg kan tilbyde:
. De forskellige yogaformer Flow/Vinyasa, Hatha/Yin, Power, Detox, Chakra . Fokuseret yoga, f.eks. et helt forløb med fokus på nakke og skuldre . Forskellige åndedrætsteknikker, til f.eks. udrensning, energiboost etc.
. Guidede meditationer
. Guidede afslapnings/anti-stress seancer
Karin



0 kommentarer